Klik her for at printe

Global Sundhed bliver til Planet & People

19. sep. 2023

Afdeling Global Sundhed skifter navn og hedder fra 19. september i år Maj Invest Planet & People. Det sker for at gøre det tydeligt, at afdelingen investerer i både planetens sundhed forstået som klima, miljø og energi og i menneskers sundhed.

”Jo mere jeg arbejder med det her område, jo tydeligere står det, at sundhed både handler om os mennesker og vores omgivelser. Det er ikke nok at kigge på de nære omgivelser som vores miljø, man må også forstå vores påvirkning af vejrsystemer og de forhold, som påvirker hele vores planet”, siger seniorporteføljemanager Erik Bak, der har haft ansvaret for afdelingen siden 2017.

Virksomheder i porteføljen forventes at være positivt påvirket af nogle af de stærkeste globale trends: befolkningsvækst, stigende levestandard, den demografiske udvikling, global opvarmning, stigende energipriser, pres på jordens ressourcer, øget fokus på og krav generelt til miljø og sundhed både lokalt og globalt.

Der er alene tale om et navneskifte, og afdelingens investeringsstrategi er uændret. Læs mere om afdeling Planet & People her.