Månedsskrifterne udgives af Fondsmæglerselskabet Maj Invest (investeringsforeningens porteføljeforvalter).
Den globale økonomi fortsætter sin vækst på trods af Hormuzkrisen. Amerikansk økonomi er nærmest upåvirket. I EU oplever vi en lidt svagere BNP-vækst. Kina forholder sig passivt, og Præsident Xi positionerer sig taktisk i forhold til de lidt kaotiske beslutninger, som Trump åbent kommunikerer i sit forsøg på at få Iran-krigen lukket ned.
I sidste uge havde Xi og Trump en slags ”G2”-møde. Trump havde nogle af verdens mest betydningsfulde CEO’s med sig, uden at det gav noget synligt resultat. Man kan konstatere, at Kina - med præsident Xi i spidsen - arbejder helt anderledes end Trump, der træffer hurtige beslutninger baseret på sit politiske ”instinkt”.

