Investeringsforeningen Maj Invest billede

NVIDIA vil være rygraden i AI-teknologien

Denne artikel er fra 'Ugeskrift for investorer', som udgives af Fondsmæglerselskabet Maj Invest (investeringsforeningens porteføljeforvalter). Læs hele ugeskriftet her og tilmeld dig Maj Invests analyseunivers, herunder fremtidige udgaver af ugeskriftet, på mail her.

NVIDIA forsøger at gøre sig selv til det naturlige centrum i hele AI-økosystemet.

Selskabet investerer og positionerer sig i stadig flere led af værdikæden.

Målet er at blive den platform, som resten af markedet bygger oven på, og et reelt AI-powerhouse.

  • NVIDIA vil eje hele værdikæden inden for AI.
  • Selskabet har identificeret de fem vigtigste lag i værdikæden.
  • NVIDIA opkøber aggressivt opstartsvirksomheder på tværs af alle lag.

Siden 2020 har NVIDIA investeret i knap 200 opstartsvirksomheder. Mere end halvdelen af investeringerne er sket i 2024 og 2025.

NVIDIAs opkøb af opstartsvirksomheder
Investeringsforeningen Maj Invest billede

Kilder: Pitchbook og The Economist.

NVIDIA beskriver AI-teknologien som en “femlagskage”. 

  • Lag 1: Energi, der forsyner datacentrene.
  • Lag 2: Computerchips, der træner AI-modellerne og leverer regnekraft.
  • Lag 3: Infrastruktur, strømforsyning, nedkøling og byggeri af datacentre.
  • Lag 4: AI-modellerne, f.eks. ChatGPT eller Claude.
  • Lag 5: AI’s anvendelse i samfundet, f.eks. forskning og automatisering.

NVIDIA var fra start eksperter i lag 2, men investerer i dag på tværs af det meste af værdikæden i opstartsvirksomheder (ventureinvesteringer).

  • NVIDIA har siden 2020 foretaget ventureinvesteringer for 65 mia. dollar.
  • I hele EU er de samlede ventureinvesteringer 60 mia. dollar siden 2020.
Venturekapitalinvesteringer siden 2020, mia. dollar
Investeringsforeningen Maj Invest billede

Note: EU er ekskl. Cypern og Malta.
Kilder: OECD, Pitchbook, The Economist og Maj Invest.

Samtidig vokser Europas bekymring for at blive hægtet af. Mens USA bygger videre, diskuterer EU fortsat reglerne.

Siemens’ topchef, Roland Busch, kalder det en “katastrofe”, hvis Europa prioriterer teknologisk AI-suverænitet over innovationshastighed. Europa bør ikke vente på egne “AI-fabrikker”, før virksomhederne tager teknologien i brug.

Selvom udviklingen går langt hurtigere i USA, står Europa ikke helt stille. 

Det britiske selskab ARM er ved at blive en nøglespiller. Selskabet er langt i udviklingen af mindre energitunge AI-computerchips og forventer en årlig omsætning på 25 mia. dollar om fem år, omtrent fem gange mere end sidste år.

Samtidig har den franske AI-modeludvikler Mistral netop hentet knap 1 mia. kr. til at bygge AI-datacentre i Europa.