Investeringsforeningen Maj Invest billede

Globale investorer køber emerging markets-aktier

Denne artikel er fra 'Ugeskrift for investorer', som udgives af Fondsmæglerselskabet Maj Invest (investeringsforeningens porteføljeforvalter). Læs hele ugeskriftet her og tilmeld dig fremtidige udgaver på mail her.

Investorerne har i de seneste måneder investeret i emerging markets (EM)-aktier i stor skala.
 
EM-aktier dækker over aktier i lande som Kina, Taiwan, Sydkorea, Indien og Brasilien, hvor der findes en række virkelig veldrevne selskaber.
 
Mange af disse aktier har en kvalitet helt på linje med aktier i EU og USA.

  • Siden årets start er der opkøbt for 25 mia. dollar i amerikanske EM-ETF’er.
  • 15 uger i træk med store investoropkøb af EM-ETF’er.

Det passer ind i et marked, hvor mange globale aktieporteføljer er tungt koncentreret i USA.
 
Mange investorer vurderer, at risikoen ved USA er steget, og de søger derfor spredning.
 
Emerging markets er blevet et oplagt alternativ.

Investeringsforeningen Maj Invest billede

Samtidig er emerging markets-aktier prissat lavere end globale aktier målt på indtjening (P/E).

  • P/E for amerikanske aktier er 22.
  • P/E for europæiske aktier er 17.
  • P/E for emerging markets-aktier er 13.
  • Det svarer til en rabat på ca. 35 pct. i emerging markets.
Investeringsforeningen Maj Invest billede

En rabat på aktier kan være et advarselssignal om skjulte risici. Men den kan også være en mulighed. Emerging markets i dag ligner ikke emerging markets i 00’erne. Dengang var kvaliteten i emerging markets meget svingende.
 
I dag rummer emerging markets verdensklasseselskaber inden for teknologi, energi, miner og industri – ofte med stærk konkurrenceevne over for amerikanske og europæiske selskaber.