Global oprustning løfter våbenindustrien
Denne artikel er fra 'Ugeskrift for investorer', som udgives af Fondsmæglerselskabet Maj Invest (investeringsforeningens porteføljeforvalter). Læs hele ugeskriftet her og tilmeld dig Maj Invests analyseunivers, herunder fremtidige udgaver af ugeskriftet, på mail her.
Iran-krigen lægger nyt pres på et forsvarsmarked, der allerede er presset til det yderste.
Fra Washington til Tokyo accelererer de militære investeringer, mens lagrene tømmes, og regeringer bestiller nyt materiel i et tempo, som industrien har svært ved at følge med i.
- USA vil løfte forsvarsbudgettet til 1.500 mia. dollar næste år.
- Japan indsætter langtrækkende missiler.
- Oprustning breder sig globalt.
Afkast
Note: Europæiske forsvarsaktier består af en ligevægtet kurv med Rheinmetall, Safran, Thales, BAE Systems og Leonardo. Amerikanske forsvarsaktier består af en ligevægtet kurv med Lockheed Martin, Northrop Grumman, RTX, General Dynamics og L3Harris. Selskaberne er valgt, fordi de er de største i hhv. Europa og USA målt på markedsværdi. Globale aktier måles ved MSCI World. Data er opgjort ugentligt i perioden 04.01.2022 til 06.03.2026. Afkastet er angivet som totalafkast inkl. geninvesterede nettoudbytter i danske kroner.
Kilder: Bloomberg og Maj Invest.
Konflikten i Mellemøsten har åbnet endnu en front for den globale våbenindustri og øget behovet for at genopbygge lagre af missiler, luftforsvar og ammunition.
USA brugte over 11.200 enheder ammunition i de første 16 dage af Iran-krigen til en anslået pris på 26 mia. dollar.
Det understreger, hvor hurtigt moderne konflikter kan tømme lagre, som det tager måneder eller år at genopbygge.
Forsvarsbudgetterne stiger fortsat. Den amerikanske regering lægger op til at hæve forsvarsudgifterne med 42 pct. til 1.500 mia. dollar.
- USA forbereder sig dermed på en periode med varigt højere militærforbrug.
- Frygten for militære spændinger i Asien vokser.
- Derfor opruster asiatiske lande også.
Japan har nu indsat sine første langtrækkende missiler med en rækkevidde på 1.000 kilometer. Missilerne markerer et historisk brud med Japans hidtidige passive forsvarslinje.
Udviklingen giver medvind til hele værdikæden i forsvarsindustrien.
Ikke kun de klassiske våbenproducenter, men også mindre selskaber inden for droner, sensorer og billigere luftforsvar står til at vinde.
Iran- og Ukraine-krigen har vist, at moderne krigsførelse kræver både avancerede prestigevåben og store mængder billigere systemer.