Investeringsforeningen Maj Invest billede

Frankrig dominerer Europas vækstliste

Denne artikel er fra 'Ugeskrift for investorer', som udgives af Fondsmæglerselskabet Maj Invest (investeringsforeningens porteføljeforvalter). Læs hele ugeskriftet her og tilmeld dig Maj Invests analyseunivers, herunder fremtidige udgaver af ugeskriftet, på mail her.

Frankrig topper listen over Europas 1.000 hurtigst voksende virksomheder i Financial Times.

Antal virksomheder på listen FT1000: Europe's Fastest-Growing Companies 
Investeringsforeningen Maj Invest billede

Kilde: Financial Times.

Frankrigs førerposition skyldes en målrettet politik, der blev sat i gang for over ti år siden. 

Planen tog for alvor form i 2012 med oprettelsen af den statslige investeringsbank Bpifrance, som siden er blevet en nøglespiller i finansieringen af innovative virksomheder.

Macron har siden sat yderligere skub i udviklingen med ambitionen om at gøre Frankrig til en “startup-nation” gennem lavere selskabsskat, reform af formueskatten og investeringsprogrammet France 2030 på 54 mia. euro.

Resultatet er tydeligt:

  • Frankrig har flest europæiske selskaber i FT1000.
  • Ventureinvesteringer i franske startups steg med 450 pct. fra 2015 til 2025.

Det er dog værd at bemærke, at Frankrigs bredde ikke helt afspejles i toppen.

Blandt Europas 100 hurtigst voksende virksomheder er:

  • 29 virksomheder fra UK.
  • 21 virksomheder fra Tyskland.
  • 14 virksomheder fra Frankrig.

Det peger på, at britiske og tyske virksomheder fortsat står stærkt blandt de absolut hurtigst voksende, selv om Frankrig nu har den største samlede bredde i top-1000.

Set med danske briller er billedet nedslående. Danmark har kun tre virksomheder i top-1000 og ingen i top-100.

Det er svagt sammenlignet med de øvrige nordiske lande:

  • Sverige har 20 virksomheder.
  • Finland har 11 virksomheder.
  • Norge har 7 virksomheder.

Danmark kan lære meget af Frankrigs målrettede indsats.