Emerging markets = techaktier
Denne artikel er fra 'Ugeskrift for investorer', som udgives af Fondsmæglerselskabet Maj Invest (investeringsforeningens porteføljeforvalter). Læs hele ugeskriftet her og tilmeld dig Maj Invests analyseunivers, herunder fremtidige udgaver af ugeskriftet, på mail her.
Techaktier fylder nu mere i emerging markets end i USA.
Emerging markets-aktier dækker bl.a. aktier i højvækstlande som Kina, Taiwan, Sydkorea, Indien og Brasilien.
- 40 pct. af aktierne i emerging markets er techaktier.
- 38 pct. af aktierne i USA er techaktier.
- 10 pct. af aktierne i Europa er techaktier.
Siden 2022 er techaktiernes andel steget i både USA, Europa og emerging markets. Stigningen har dog været klart størst i emerging markets, hvor andelen er fordoblet siden 2022.
Hvis man vil have den største andel techaktier i disse år, skal man derfor kigge mod emerging markets, især de asiatiske markeder som Taiwan, Sydkorea og Kina.
Techaktier i toneangivende aktieindeks, pct.

Note: Emerging markets er Bloomberg Emerging Markets Large & Mid Cap Index. USA er Bloomberg 500 Index. Europa er Bloomberg Europe 500 Index. Data er opgjort pr. 15.06.2026. Techaktier er defineret som aktier inden for GICS-sektoren ”Information Technology”.
Kilde: Bloomberg.
Alligevel er mange investorer stadig tilbageholdende med at investere i emerging markets.
I dag rummer dele af emerging markets mange veldrevne virksomheder med kvalitet og konkurrenceevne på niveau med eller højere end amerikanske og europæiske virksomheder.
Tilbageholdenheden ses i prissætningen. Målt på P/E-ratioen, der angiver pris pr. forventet indtjening, handles:
- Emerging markets til 12x indtjening
- Europa til 15x indtjening
- USA til 21x indtjening
Emerging markets-aktier er fundamentalt set meget lavere værdiansat i forhold til USA og Europa.
Pris pr. forventet indtjening (P/E-ratio)

Note: Viser 12m forward P/E, der udtrykker kursen i forhold til den forventede indtjening over de kommende 12 måneder. USA er S&P 500, Europa er STOXX 600, og Emerging Markets er Bloomberg Emerging Markets Large & Mid Cap Index. Data opdateret pr. 15.06.2026.
Kilde: Bloomberg.