Langsigtet aktieinvestering med fokus på reel værdi
Maj Invest Value Aktier investerer globalt i selskaber, som handles til en attraktiv pris i forhold til deres underliggende værdi og indtjeningsevne.
Udvælgelsen sker med afsæt i en klassisk value-tilgang, hvor vi fokuserer på selskaber med stærke forretningsmodeller, solide balancer og vedvarende indtjening. Porteføljen er koncentreret og forvaltes aktivt af et team med mange års erfaring i fundamental selskabsanalyse.
Afdelingen har siden lanceringen i 2005 leveret solide resultater og er et af Maj Invests mest gennemprøvede aktieprodukter med dokumenteret evne til at skabe værdi over tid.
• Dokumenteret langsigtet merafkast
Siden lanceringen i 2005 har afdelingen oversteget det globale aktiemarked, drevet af disciplineret value-udvælgelse og aktiv forvaltning.
• Struktureret og fokuseret investeringsproces
Porteføljen består typisk af 25–35 nøje udvalgte selskaber med stærke balancer og dokumenteret indtjening, baseret på dyb selskabsanalyse og værdiansættelse.
• Erfaring og konsistens i forvaltningen
Investeringsstrategien følges konsekvent af et erfarent team, der har forvaltet value-aktier gennem både op- og nedture i markedet.
Sådan investerer du i Maj Invest Value Aktier
▶ Åbn din handelsplatform
▶ Søg på fondskoden DK0060005338 for at komme i gang
▶ Investér
Om porteføljen
Maj Invest Value Aktier følger en disciplineret valuetilgang. Som for de fleste andre valueinvestorer er der tale om en variant, der er tro mod hovedlinjerne af Grahams oprindelige idéer, men som også inkorporerer vores egne tanker om investeringer.
Mens langt de fleste valueinvestorer køber alt på markedet, der virker undervurderet, vælger vi at vende hele denne tankegang på hovedet. Vi er ikke interesserede i at købe alt, der virker billigt og undervurderet. Markedet, som består af mange dygtige og intelligente mennesker, har ofte ret, og ofte skal dårlige virksomheder med tvivlsomme forretningsmodeller netop handle til priser, der virker billige. En billig pris er ofte en indikator for, at der er noget galt med virksomheden, men ikke altid. Derfor begynder vi med at se på kvaliteten af virksomhederne først: Hvor god er selskabet til at forrente kapital? Hvilken kapitalstruktur bruger virksomheden til at skabe denne forrentning? Er produktet let forståeligt, og nyder virksomheden godt af en række varige, kompetitive fordele? Hvis alle disse spørgsmål kan besvares tilfredsstillende, er vi interesserede, hvis prisen er attraktiv. Det betyder med andre ord, at det er kombinationen af kvalitet og en attraktiv pris, vi leder efter.
Sagt lidt firkantet kan man handle ind på to måder. Hvis man køber alt i byen, der er rabat på, ender man med en masse varer, man ikke har brug for. De blev købt, alene fordi de virkede billige. Alternativt kan man udfærdige en indkøbsliste og kun købe de varer, der står på listen, hvis prisen er attraktiv. På denne måde kommer man nogle gange tomhændet hjem, mens man i andre tilfælde har en vare med hjem, som man kan lide, har behov for og til en helt rigtig pris. Mens de fleste valueafdelinger følger den første metode, så følger Maj Invest Value Aktier udelukkende sidstnævnte model.
Det er også vigtigt at nævne, at valueinvestorer generelt ikke anser kursudsving eller volatilitet for at være det samme som risiko. Mens moderne porteføljeteori anser volatilitet for at være et risikomål, betragter valueinvestorerne volatilitet som en adgangsbillet til at købe gode selskaber, der på aktiemarkedet er faldet i kurs pga. f.eks. rygter eller midlertidige problemer. Valueinvestorer anser derimod sandsynligheden for et permanent tab af kapital som det sande risikomål. Derfor ser man ofte, at valueporteføljer klarer sig bedre end markedet under store kriser, selvom de formentlig har haft højere volatilitet og kursudsving.
Maj Invest Value Aktier KL investerer ikke i selskaber med aktiviteter indenfor nedenstående områder, der følger definitionerne fra den internationale konsulentvirksomhed Sustainalytics:
- selskaber med mere end 10 pct. af deres indtægter fra udforskning og udvinding af
tjæresand. - selskaber med mere end 10 pct. af omsætningen inden for udforskning og udvinding af
termisk kul. - selskaber med mere end 10 pct. af omsætningen inden for produktion og dyrkning af
tobaksprodukter. - selskaber med mere end 10 pct. af omsætningen inden for produktion af
voksenunderholdning. - selskaber med mere end 10 pct. af omsætning indenfor ejerskab eller drift af gamblingetablissementer.
Afdelingen er derudover underlagt samme normbaserede ESG-screening som de øvrige afdelinger i Maj Invest.
Hvis du er klar til at købe investeringsbeviser i Maj Invest: Købsblanket
Til automatisk geninvestering af udbytte: Blanket
Maj Invest Value Aktier W er en unoteret andelsklasse, som er forbeholdt medlemmer, der har en porteføljeplejeaftale med deres pengeinstitut.
Afdelingens profil er beskrevet under den børsnoterede andelsklasse Maj Invest Value Aktier W.
Se unoterede afdelinger her (for medlemmer med porteføljeplejeaftale).
Få mere information
Maj Invest Value Aktier er en specialafdeling. Læs også afdelingens prospekt og dokumentet med central information. Afdelingen er udbyttebetalende.
Afdelingen kategoriseres efter artikel 8 i forordning om bæredygtighedsrelaterede oplysninger (EU) 2088/2019.
Afdelingen kan blandt andet købes for frie midler, pensionsmidler, på en aktiesparekonto eller af selskaber.
Kurt Kara, aktiechef
Ansvarlig for Maj Invest Value Aktier
Kurt er uddannet cand.polit. og har mere end 20 års erfaring med investering. Gennem alle årene har han haft stor fokus på valueinvesteringer.
Ulrik Jensen, seniorporteføljemanager
Ansvarlig for Maj Invest Value Aktier
Ulrik er uddannet cand.merc. og har mere end 15 års erfaring med aktieanalyse og valueinvestering.
Andreas Johan Lindtner, analytiker
Ansvarlig for Maj Invest Value Aktier
Andreas er uddannet cand.merc. i international business fra CBS og har arbejdet med investeringer i Maj Invest siden 2020.
Investering indebærer risiko, og der er ingen garanti for afkast. Historiske afkast er ikke en garanti for fremtidige afkast eller lignende. Læs PRIIP KID og Morningstar-rating her før du investerer.
Bæredygtighedsrelaterede oplysninger
Den Europæiske Union (EU) har indført en række lovgivningsmæssige tiltag, herunder Sustainable Finance Disclosures Regulation (SFDR, Forordning (EU) 2019/2088). SFDR kræver, at porteføljeforvaltere sikrer gennemsigtighed i, hvordan bæredygtighed integreres i investeringsprocessen for de fonde, de forvalter.
Se bæredygtighedsrelaterede oplysninger for Maj Invest Value Aktier