Klik her for at printe

Afdeling Danske Obligationer gør det igen

5. apr. 2019

Årets Investeringsfond 2019 - Maj Invest Danske ObligationerMaj Invest gør det igen, skriver Dansk Aktionærforening i medlemsbladet Aktionæren april 2019. Årsagen er, at Maj Invest Danske Obligationer for fjerde år i træk indtager førstepladsen i kategorien 'Obligationer - lav risiko' og vinder prisen som 'Årets Investeringsfond 2019'.

Prisen gives trods et beskedent afkast på 0,2 pct. i 2018, men i en situation med usædvanligt lave renter var det nok til at slå konkurrenterne i kategorien.

'I de her år, hvor renter med lav risiko er nul eller lavere, så er omkostningerne tæt på at være vigtigere end afkastet. Omkostningsbesparelsen ved at vælge Maj Invest er stor. Vores afdeling koster kun det halve af tilsvarende afdelinger i FinansDanmarks statistikker.' forklarer obligationschef Gustav Bundgaard Smidth og fortsætter:

'Havde vi haft samme omkostninger som konkurrenterne, skulle vi have haft en markant større risiko for at få det samme afkast efter omkostninger som vi fik i 2018. Derfor mener vi, at vi har et meget relevant produkt til investorer, der ønsker obligationer med lav risiko'.

Prisen gives til de fonde, der indenfor deres kategorier samlet set bedst lever op til kravene om højt afkast, lav risiko og lave omkostninger. Afkastet bliver bedømt over både et, tre og fem år, mens målet for risiko er standardafvigelsen målt over fem år. Som mål for omkostningerne ser Aktionærforeningen på ÅOP.