Klik her for at printe

Hvorfor gøre det selv

Derfor kan det være en god idé selv at styre sine investeringer

Det er ønsket om at have styr på egne penge, der skal drive værket. Ved selv at tage stilling til, hvilke afdelinger i Maj Invest din opsparing eller pension skal placeres i, kan du få dine investeringer tilpasset din personlige risikovilje og tidshorisont.

Derfor er det vigtigt, at du gør dig klart, hvor meget tid og energi du ønsker at bruge på dine investeringer. Ønsker du en opsparing, der kan passe sig selv, kan du med fordel holde dig til nogle få brede afdelinger som f.eks. Vækstaktier, Value Aktier, Globale Obligationer, Pension og Big Picture.

Har du derimod et ønske om selv at være en aktiv investor, kan du kombinere de brede afdelinger med de mere specialiserede afdelinger og eventuelt også aktier eller obligationer, du selv køber direkte.

Der kan også være penge at spare ved selv at gøre det. Du kan minimere dine omkostninger ved at købe og sælge værdipapirer sjældent, ved at vælge afdelinger med lave omkostninger og ved at gennemføre køb og salg via din netbank.

Afdelingerne i Maj Invest er børsnoterede og kan købes gennem alle danske banker og pengeinstitutter.