Klik her for at printe

Fri opsparing

Opsparing i frie midler med Maj Invest

Ønsker du at investere din frie opsparing i investeringsbeviser fra Maj Invest, skal du have et depot i din bank eller netbank. Har du ikke et depot, kan din bank hjælpe dig. Det koster ikke noget at få et depot til investeringsbeviser. Depotet er en registrering af de værdipapirer, du investerer i.

Når depotet er oprettet, har du to muligheder:

  • Du kan selv købe investeringsbeviser direkte via din netbank. Har du svært ved at finde Maj Invest i netbanken, så brug søgefunktionen og søg på 'maj'. Vær opmærksom på, at I nogle banker skal du kontakte banken inden du kan købe investeringsbeviser i Maj Invest.
  • Du kan bede banken købe de investeringsbeviser, du ønsker. Du sparer som regel noget af kurtagen ved at investere via en netbank. Har banken problemer med at finde investeringsbeviserne, kan du medbringe materiale fra Maj Invest med fondskoderne.

Det er let at investere din frie opsparing med Maj Invest. Du kan frit kombinere de enkelte afdelinger i Maj Invest, så du får en opsparing, der passer til dine behov og ønsker. Afdeling Pension og afdeling Big Picture er af skattemæssige årsager ikke egnet til frie midler for alle investorer. Det samme gælder den akkumulerende udgave af afdeling Value Aktier.

Med otte aktieafdelinger kan du sprede dine investeringer på danske og udenlandske aktier eller investere i eksempelvis aktier inden for klima- og sundhedsområdet. Med obligationsafdelingerne og Kontra Strategier kan du balancere din risiko.

Du kan få inspiration til at sammensætte de enkelte afdelinger i vores opsparingsmodel. Det er en god idé at begynde med at afdække din opsparingsprofil. Det er vigtigt, at du sammensætter din portefølje, så den afspejler den risiko, du ønsker at løbe. Når du har gjort det, kan du i din opsparingsprofil for frie midler se, hvordan du kan fordele din opsparing på aktier og obligationer.

Inden du køber eller sælger investeringsbeviser eller andre værdipapirer, bør du også orientere dig om de gældende skatteregler. Vi har samlet de skatteregler, der gælder for en almindelig privat investor.

Fri opsparing med Maj Invest - fem trin:

  • Find din opsparingsprofil og få inspiration til, hvordan du kan kombinere obligationsafdelinger og aktieafdelinger, så det passer med din tidshorisont og risikoprofil.
  • Klik på modellen og læs mere om de afdelinger, du kan vælge imellem. Noter dine ønsker ned. Du kan evt. benytte vores købsblanket som huskeliste.
  • Kontakt din bank eller en af vores samarbejdsbanker og bed dem oprette et depot, medmindre du allerede har et.
  • Bed banken købe de papirer, du har noteret, eller køb selv gennem din netbank. Har du brug for mere vejledning, kan du læse mere her eller ringe til os på 33 38 73 33.