Udbetaling
Kapitalpension
En kapitalpension kan udbetales, fra du har nået efterlønsalderen, og skal udbetales senest 15 år efter. En kapitalpension kan enten udbetales på en gang eller ved delvis udbetaling.
Ratepension
En ratepension kan udbetales, fra du har nået efterlønsalderen, og skal udbetales over minimum 10 år og højst 25 år.
Efterlønsalderen
Uanset om du ønsker at gå på efterløn eller ej, så er efterlønsalderen afgørende for, hvornår du kan og skal have dine kapital- og ratepensioner udbetalt. Efterlønsalderen er i dag 60 år, men hæves gradvist fra 2019.
I tabellen kan du se din efterlønsalder, der er den alder, hvor du tidligst kan gå på efterløn eller begynde pensionsudbetaling som beskrevet ovenfor. Den tidligst mulige efterlønsalder er i dag 60 år. Efterlønsalderen hæves gradvist med et halvt år pr. år fra 2019, sådan at efterlønsalderen i 2022 er 62 år.
Efterlønsaldre |
Du er født: |
Efterlønsalder |
Før 1/1 1959 |
60 |
1/1 1959 - 30/6 1959 |
60½ |
1/7 1959 - 31/12 1959 |
61 |
1/1 1960 - 30/6 1960 |
61½ |
1/7 1960 - 31/12 1962 |
62 |
Efter 31/12 1962 |
62* |
*Fra 2015 skal der hvert 5. år tages stilling til eventuel yderligere forhøjelse af efterlønsalderen. |