Her kan du hurtigt få overblik over afkast, kursudvikling, rating, risiko, omkostninger og udbytter for alle afdelinger i Maj Invest. Klik på en af afdelingerne og få mere information om fordeling på lande, brancher osv. Du kan også læse en beskrivelse af de enkelte afdelinger og downloade faktaark.

Vil du gerne spare op til pension, kan du her se en model for pensionsopsparing, læse om risikoprofiler og tidshorisont og se, hvilke skatteregler der gælder.

Har du frie midler, du gerne vil investere, kan du her se en model for investering af fri opsparing. Desuden kan du læse om risikoprofiler og tidshorisont og blive klogere på, hvilke skatteregler der gælder her.

Er du ny investor - i Maj Invest eller helt generelt - så er der nyttig information at finde her. Bl.a. kan du se, hvorfor det er en god idé at investere i forening, og læse om, hvordan du kommer i gang.

Søgte du Fondsmæglerselskabet Maj Invest A/S? Så læs mere på denne side.

Hvorfor investere

i en investeringsforening?

Fakta

Medlemstallet i Maj Invest steg med 42 procent i 2011. Stadig flere får øje på resultaterne i Maj Invest.

Ordbog Udskriv

Om Maj Invest

Investeringsforeningen Maj Invest har som mål at levere et godt afkast til medlemmerne. Kodeordene for Maj Invest er enkelhed, kvalitet og fokus på rimelige omkostninger.

 

Enkelhed
Maj Invest lægger vægt på enkelhed og sammenhæng. Det gælder både den enkelte portefølje og hele investeringsforeningen. Vi tilbyder ikke et væld af specialiserede og avancerede afdelinger, men satser i stedet på mere basale afdelinger, der dækker den almindelige investors behov.

 

Kvalitet
Kvalitet betyder for os, at vi står inde for det, vi laver. Vi lader ikke forbigående tendenser diktere, hvordan vi skal investere dine penge. Vi tror ikke på hurtige gevinster ved at investere i meget vækstorienterede og populære områder. Vi har fokus på den langsigtede opsparing.

 

Erfarne medarbejdere
Porteføljerådgivningen i Maj Invest ligger hos Fondsmæglerselskabet Maj Invest A/S, der også rådgiver Lønmodtagernes Dyrtidsfond (LD) og en lang række pensionsselskaber og andre institutionelle investorer. Fondsmæglerselskabet Maj Invest A/S bygger sin investeringsfilosofi på de erfaringer og den tankegang, der har præget LD's måde at investere på og givet LD gode resultater gennem mange år.

 

Få rådgivning i din egen bank eller hos vores samarbejdsbanker
Afdelingerne i Maj Invest er børsnoterede, og du kan investere i Maj Invest gennem alle danske banker. Har du brug for mere rådgivning, står vores samarbejdsbanker klar til at hjælpe dig. Her på siden kan du også hente inspiration i vores opsparingsmodeller for frie midler og pension.