Halvårsrapport
29. august 2012
De finansielle markeder udviste i første halvår af 2012 store stemningsskift og dermed fortsatte udviklingen fra andet halvår af 2011 med et aktiemarked, der en stor del af tiden først og fremmest var optaget af at gætte udfaldet af skiftende politiske forhandlinger i relation til statsgældsproblemerne i Sydeuropa.
Halvåret begyndte således med positiv stemning og høje aktiekursstigninger i kølvandet på Den Europæiske Centralbanks tildeling af 3-årig likviditet til bankerne i slutningen af 2011, gode regnskaber fra virksomhederne og relativt pæne makroøkonomiske nøgletal.
Valg i Grækenland, fornyede vanskelige politiske forhandlinger i EU samt svækkede makroøkonomiske nøgletal i både USA og Kina fik sammen med uændrede dårlige makroøkonomiske nøgletal i Europa risikoappetitten hos investorerne til at falde, hvorved de fleste kursstigninger fra årets første måneder blev elimineret. Pæne regnskaber fra virksomhederne kunne ikke ændre på dette, hvilket afspejlede markedets fokusering på makroøkonomiske og politisk relaterede forhold.
Mod slutningen af første halvår blev stemningen dog igen mærkbart forbedret oven på et nyt og mere EU-venligt valg i Grækenland og ikke mindst et - tilsyneladende – vellykket EU-topmøde, der lagde rammerne for en løsning af problemerne i de spanske banker uden at belaste den spanske stat for kraftigt.
Uanset den forbedrede stemning mod halvårets slutning sås øget skepsis på valutamarkederne til udviklingen i (Syd)europa, og euroen svækkedes relativt kraftigt mod periodens slutning.
Investorer og opsparere har i halvåret søgt mod sikre placeringer. Det har betydet, at statsobligationer i Tyskland, Holland, Danmark, Finland m.fl. igen er blevet meget efterspurgte. Det har igen haft som konsekvens, at vi noget overraskende ved halvårets udgang har negative renter, som er ved at bide sig fast. I Danmark giver en 2-årig statsobligation et afkast på minus 0,4 pct. I Tyskland, Holland, Finland og Østrig er de 2-årige statsrenter også negative, men kun minus 0,1 pct. Rekorden har Schweiz med negative renter på minus 0,5 pct.
Når man som investor skal forholde sig til dette dystre billede, er der et lille lyspunkt. Alle de negative tal har allerede fået aktiemarkederne i det meste af verden til at falde. Det er med andre ord indarbejdet i aktiepriserne, at billedet for Europa ser så negativt ud. Derfor er der ingen grund til at tro, at Europas krise vil udløse noget ”aktiecrash”. Vi har allerede fået tilpasningen i aktiepriserne. Til gengæld må vi nok forvente, at afkastniveauerne på aktiemarkederne i Europa i de kommende år bliver beskedne, og at euroen risikerer at falde yderligere.
Investering handler først og fremmest om at kombinere de investeringskategorier, der forventes at give de bedste afkast. Hovedreglen inden for alle former for porteføljesammensætning er risikospredning, dvs. at placere sine midler inden for flere forskellige kategorier. Det er det vigtigste middel til at begrænse de risici, der findes i markederne.
Statsobligationer med 10 års løbetid fra lande, der regnes som kreditværdige og derfor uden væsentlig risiko, har ved halvårsskiftet renteniveauer, der ligger under det generelle niveau for direkte udbytte ved at investere i aktier. Med andre ord får en aktieinvestor mindst lige så meget i udbytte fra aktierne, som obligationsinvestoren får i rente på obligationerne.
Aktier er som bekendt mere risikable end obligationer, i den forstand at de hurtigt kan stige eller falde væsentligt. Dette kan også ske i 2012, men for den langsigtede investor, der ikke har brug for at kunne frigøre likviditet de kommende år, forekommer aktier ved halvårsskiftet at være billige, mens obligationer er dyre.
Læs hele halvårsrapporten her