Kontra og Danske Obligationer helt i top
16. januar 2009
Med et afkast på 7,87 procent i 2008 har LD Invest Danske Obligationer placeret sig i toppen blandt alle obligationsafdelinger i InvesteringsForeningsRådets statistik. Samtidig har LD Invest kunnet tilbyde investorerne et opsparingsprodukt, der har vist sig langt bedre en bankernes tilbud om højrentekonti.
Afdeling Kontra er uden sammenligning årets bedste afdeling med et afkast på 21,73 procent. Dermed har afdeling klaret sig mere end dobbelt så godt som nummer 2, der gav et afkast på 9,11 procent.
De øvrige afdelinger i LD Invest har også klaret sig pænt i forhold til konkurrenterne. Afdeling Danske Aktier blev nummer 9 ud af 24 sin gruppe, mens Aktier og Value Aktier blev henholdsvis nummer 7 og 12 ud af de 47 globale afdelinger i statistikken. Europa Aktieindeks blev nummer 3 ud af 39 afdelinger med europæiske aktier.