Lavere omkostninger i obligationsafdelingerne og afdeling Pension
14. januar 2009
Tillægget og fradraget har i en periode været forhøjet med op til 0,90 %-point, da foreningens omkostninger ved at handle danske obligationer har været øget under finanskrisen og det deraf følgende ilikvide obligationsmarked.
Nu er obligationsmarkedet delvis normaliseret, likviditeten er steget og forskellene mellem købs- og salgskurser reduceret. Der har været et betydeligt inflow af valuta og Nationalbanken har sænket rentespændet i forhold til Euro fra 1,75 % til 1,25 %.
LD Invest kan derfor reducere tillægget med 0,50 %-point og vil reducere tillægget yderligere efterhånden som markedsvilkårerne for danske obligationer gør det muligt.