Her kan du hurtigt få overblik over afkast, kursudvikling, rating, risiko, omkostninger og udbytter for alle afdelinger i Maj Invest. Klik på en af afdelingerne og få mere information om fordeling på lande, brancher osv. Du kan også læse en beskrivelse af de enkelte afdelinger og downloade faktaark.

Vil du gerne spare op til pension, kan du her se en model for pensionsopsparing, læse om risikoprofiler og tidshorisont og se, hvilke skatteregler der gælder.

Har du frie midler, du gerne vil investere, kan du her se en model for investering af fri opsparing. Desuden kan du læse om risikoprofiler og tidshorisont og blive klogere på, hvilke skatteregler der gælder her.

Er du ny investor - i Maj Invest eller helt generelt - så er der nyttig information at finde her. Bl.a. kan du se, hvorfor det er en god idé at investere i forening, og læse om, hvordan du kommer i gang.

Søgte du Fondsmæglerselskabet Maj Invest A/S? Så læs mere på denne side.

Fakta

Maj Invest startede i 2008 en afdeling, som fokuserer på selskaber, der gør en særlig indsats for at forbedre produkter og produktionsmetoder i forhold til miljø og klima.

Ordbog Udskriv

Friværdi i egen bolig

Mange boligejere har en lav gæld set i forhold til boligens værdi ved salg. Men Maj Invest kan ikke anbefale, at du øger din gæld i boligen for at investere penge i aktier og obligationer.

Betydelige risici ved at investere friværdien
Der er en stor risiko for, at boligpriserne falder i perioder, hvor der også forekommer kursfald på aktiemarkederne. Har man øget sin boliggæld for at investere i aktier eller aktieafdelinger, risikerer man tab på to fronter: nemlig at boligpriserne falder, samtidigt med at værdien af aktieinvesteringerne også falder. Resultatet kan blive, at man står med en øget gæld og tab på sine investeringer.

Øges gælden i boligen for at investere i obligationer, bliver man meget sårbar over for renteudviklingen. Rentestigninger kan give kurstab på obligationsinvesteringerne, samtidigt med at boligpriserne falder, og har du valgt rentetilpasningslån, vil din boligydelse også gradvist stige.
Selv om man tror på, at rentestigningerne vil blive små eller moderate, kan det at øge boliggælden med henblik på at investere i obligationer blive en risikabel disposition. Det kan nemlig blive svært at opnå et nettoafkast på investeringerne, som overstiger rentebyrden på gælden.

Det er risikabelt at øge gælden i egen bolig for at investere.